diagnostisk tilgang

Hos Soulperformance har vi en unik tilgang til diagnoser. Vi tror på, at et menneske ikke kan reduceres til en label, men kan forstås gennem, hvordan de er i kontakt med sig selv, og hvordan
de tager kontakt til verdenen.

Når vi undersøger kontakten, kan vi se, hvornår et menneske mister forbindelsen til sig selv og dermed også til andre. Vi arbejder ud fra, at et hvert menneske, neurotypisk som neurodivergent, har sit eget kontaktsprog og sine egne kontaktforsvar.

Hvor gestaltpsykologien traditionelt har haft fokus på neurotypiske mennesker og på kontakten som grundlag for at være forbundet med verden, arbejder vi i Soulperformance med at forstå, hvordan også neurodivergente mennesker kan være forbundet på deres helt egen måde.

Det er her vigtigt at forstå, at for nogle mennesker kan kontakt føles så intens, at den bliver overvældende og et behov for at beskytte sig kan opstå.

Hos os handler arbejdet ikke om at rette fejl, men om at forstå. Når vi kan aflæse et menneskes kontaktsprog, kan vi møde dem dér, hvor de er, og støtte dem i at finde tilbage til en kontakt, de kan være i. Når vi ser deres kontaktforsvar som en beskyttelse fremfor en fejl, åbner vi op for en mere nænsom og meningsfuld måde at være sammen på.

Det giver mulighed for, at det enkelte menneske kan opleve tryghed, anerkendelse og udvikling – og blive set som meget mere end en diagnose.