Tvangstanker
Behandling af tvangstanker
Mange mennesker oplever tanker, der føles forkerte, ubehagelige eller direkte skræmmende. Det kan være alt fra frygtelige scenarier til idéer, man aldrig ville handle på i virkeligheden.
Og her er den gode nyhed:
Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Faktisk er det helt normalt at få den slags tanker.
Vores tænkende hjerne producerer omkring 70.000 tanker hver eneste dag og hvor 70-80% er negative, destruktive og kan føles mærkelige, voldsomme og uønskede.
Hvad skaber tvangstanker?
Grunden til det er, at hjernen er designet til at passe på os og har derfor rigtig meget fokus på alle de ting, der kunne være farlige og vi skal være på vagt over for. Det er faktisk en meget vigtig funktion, som har holdt os i live igennem generationer. Udfordringen opstår, når vi bliver belastet og hjernen begynder at køre på overarbejde. I sådanne tilfælde er det ikke unormalt, at hjernen kan løbe lidt af med os og opsætte ” hvad nu hvis ”scenarier, der både kan være voldsomme og skamfulde. De fleste mennesker kan godt blive bange for, at de kunne finde på at udføre, hvad de har tænkt, eller skammer sig over, at de overhovedet har fået tanken. Til det er der kun at sige, at der ikke er noget galt. Den del af hjernen, der producerer tanker, tænker ikke i moral, etik eller værdier, den laver bare beregninger og scenarier og mulige helheder.
Det kan være svært at forstå, at en del af dig fungerer sådan, men jo før du opdager det, jo lettere bliver det også at se, at tankerne hverken er farlige eller siger noget om, hvem du er som menneske.
Husk: Tanker er bare tanker. De definerer dig ikke.
Men hvis du oplever, at tankerne alligevel har fået for meget fat i dig, og du sidder fast i tankespiralerne og følelserne, så er der stadig håb.
Vi kan hjælpe dig med at få en dybere forståelse af fænomenet, så du kan slippe noget af skammen og bekymringen, og igen få mere ro og livskvalitet i hverdagen.